plan-bornefonden
Støt pigerne Bliv sponsor

Støt børnene i Sydøstafrika

Cyklonen Idai har kostet 750 menneskeliv i Mozambique, Zimbabwe og Malawi. 1.8 millioner mennesker er ramt af katastrofen, heraf er 900.000 børn i Mozambique alene. De har akut brug for nødhjælp. 

  • Støt her
  • SMS ‘nødhjælp’ til 1245 og støt med 50 kr.
  • MobilePay til 49873 – skriv ‘nødhjælp’ i kommentarfeltet.

I Malawi har oversvømmelser kostet 56 mennesker livet, mens over 15.000 husstande er ødelagt. I Zimbabwe er 259 mennesker omkommet, mens mere end 200 er sårede og 217 stadig er savnet. I Mozambique er 446 mennesker omkommet, men ifølge de lokale myndigheder vil dødstallet stige stødt de næste par dage. Tusindvis af huse, skoler og el-ledninger er ødelagt i de tre lande. Infrastrukturen er sat ud af kraft flere steder, hvilket gør det svært at komme frem med nødhjælp.

Danske Anne Hoff, der er landechef i Plan Mozambique, befinder sig i hovedstaden Maputo, hvorfra Plan har sendt de første hjælpehold afsted.

– “Lige nu handler det om at redde liv. Vi har sendt et hold afsted, som hjælper folk med at komme væk fra vandmasserne, så de ikke drukner. Mobilnetværk og internet er brudt sammen i det meste af landet, hvilket gør det meget svært at få overblik over katastrofens omfang. Men allerede nu kan vi se, at flere byer er jævnet med jorden,” siger Anne Hoff.

Udover livreddende aktioner sørger vi for husly og rent vand og sanitet i koordination med andre organisationer. Selv står vi for at levere hygiejneprodukter, tæpper, myggenet og vandbeholdere til de berørte.

Piger er særligt sårbare

Piger og unge kvinder er særligt udsatte i katastrofer som denne. I forvejen forekommer vold mod piger, udnyttelse og børneægteskaber i de tre lande, og i nødsituationer bliver de endnu mere sårbare, fortæller Anne Hoff.

“Vores fokus er børnebeskyttelse og snart opretter vi sikre væresteder for børn, hvor drenge og piger kan være i tryghed,” siger hun.

I de kommende dage er der fortsat kraftig regn, storm og risiko for oversvømmelser særligt langs kysten i Mozambique og i Malawi og Zimbabwe.

Vi holder godt øje med situationen, og hvis dit sponsorbarn er berørt, får du direkte besked.

Støt direkte her online

SMS ‘nødhjælp’ til 1245 og støt med 50 kr.

MobilePay til 49873 – skriv ‘nødhjælp’ i kommentarfeltet.

Din støtte går til mad, rent vand, husly, tæpper og hygiejne-produkter.

Tak for din støtte!

STØT PIGERNE

50 Kr.